3 gode råd til jobsøgningen

0

At være jobsøgende er ikke altid lige sjovt, og det kan være en hård og frustrerende proces at søge efter nyt arbejde. Nogle gange kan det være en langvarende proces, andre gange tager det kun kort tid at lande drømmejobbet. Uanset hvad, har vi her samlet 3 gode råd til dig, der af en eller anden grund er på udkig efter et nyt arbejde. Har du brug for ekstra hjælp, kan du kontakte en konsulentvirksomhed, eksempelvis bnri.dk, og få råd og vejledning i ansøgningsprocessen.

 

1. Sørg for, at du skiller dig ud

Du skal regne med, at de virksomheder, du søger job hos, modtager rigtig mange ansøgninger. Alt efter virksomhedernes størrelser og jobbenes art, vil der alt andet lige sidde mange andre jobsøgende rundt omkring, som også er interesseret i lige netop de job, du har fundet frem til. Det er derfor ekstremt vigtigt at skille sig ud fra mængden, så du ikke blot er endnu en irrelevant ansøgning til bunken. Lav gerne en alternativ ansøgning og sørg for, at layoutet på dit CV både er overskueligt og vækker opmærksomhed. Sørg derudover for at tilpasse ansøgningen til det enkelte jobopslag, så du ikke bruger den samme ansøgning igen og igen.

 

2. Vær relevant i dit CV

Et CV er beregnet til at give arbejdsgiveren et hurtigt og overskueligt overblik over, om du passer på de kriterier, virksomheden stiller. Derfor skal du altid skære ind til benet, så det kun er det mest relevante, der er listet på CV’et, og derudover sørge for at uddybe, hvorfor din uddannelse eller erhvervserfaring er relevant for netop dette job.

 

3. Sælg dig selv

For at blive taget i betragtning til et job, skal du fortælle virksomheden, hvad de får ud af at ansætte dig. Det er vigtigt at udspecificere, hvad du har lært af dine erfaringer, og hvordan det kan komme virksomheden til gode. Sælg dig selv og dine evner, og du skal nok lande drømmejobbet!

 

Share.

About Author

Leave A Reply