Gør disse miljøvenlige ting, og spar masser af penge

0

Der er mange ting, som vi helt af vane gør i hverdagen – og mange af disse kunne vi sagtens gøre miljøbevidst. Tre ud af fem husstande i Danmark foretrækker eksempelvis at bruge sølvpapir frem for plastfolie. Dette er til trods for, at vi altid har fået tudet ørerne fulde om, hvor energikrævende fremstillingen af foliet er. Ligeledes er der 64 % af danskerne som hyppigt vælger bilen over cyklen, selvom vi alle kender til CO2-udslip og dets konsekvenser for miljøet.

Så hvad skal der til for, at danskerne vil agere mere miljøvenligt i hverdagen? Netop nu nærmer vi os julen, som uden tvivl er den dyreste tid på året. Her fylder både gaver og mad så meget i budgettet, at flere danskere endda må ud og låne penge til formålet. Så måske ville vi være mere tilbøjelige til at passe på vores klode, hvis også det gav os en personlig økonomisk besparelse? Herunder følger fem råd du kan følge, hvis du ønsker at spare penge og samtidig agere mere miljøbevidst.

1.  Pak julegaverne ind i avispapir

Når det sidste julemad er indtaget, og vi alle puster lettet op efter endnu en travl juletid, så er det tid til oprydning. Juletræ, gavepapir og pap i lange baner skal smides ud, og det er ikke så lidt vi må køre afsted mod genbrugspladsen med. Hvert år smider danskerne 825 tons gavepapir ud – papir som kun er produceret med det ene formål, at vi skal kunne glæde os lidt ekstra over de kulørte pakker under træet.

Prøv i stedet at pakke årets julegaver ind i avispapir. Det behøver slet ikke være kedeligt at se på. Find eventuelt nogle gamle aviser, hvor skriften og formuleringen er anderledes. Det gør dine pakker finurlige og rustikke, og de kan altid pyntes lidt ekstra med en flot sløjfe og lidt gran stukket ind under snoren.

2.  Undgå madspild

At vi skal undgå madspild – både for miljøet og pengepungens skyld, er absolut ikke en nyhed. Vi burde nok alle spare på vores madbudget. Alligevel smider hver dansker i gennemsnit 47 kilo mad ud om året. For en familie på to voksne og to børn, er det svarende til at smide 7.200 kr. i skraldespanden.

Der er mange måder, hvorpå vi kan undgå madspild. Eksempelvis kan rynkede grøntsager sagtens bruges i gryderetter, såvel som stokken af en broccoli, kan fryses ned og senere koges til suppe. Supermarkeder som eksempelvis Rema 1000 har også gjort det lettere for dig. Her kan du købe frugt, grønt og brød i mindre pakker eller endda som enkeltstyks.

spar-paa-toej

3.  Vask tøj på lavere temperatur

Vi ved alle hvor i tøjet vi skal kigge for at blive klogere på, hvordan det skal vaskes. Men alligevel er der utrolig mange, som ender med at smide tøjet i en vaskemaskine indstillet forkert. Hvis der i din bluse står 40 grader, så er det altså ikke ensbetydende med, at blusen ikke kan vaskes på mindre. Det som står skrevet i dit tøj er den maksimale varme, som det givent stykke tøj må udsættes for.

Ligeledes bør dit tøj ikke vaskes hver gang, du har haft det på. Af og til kan det være nok, blot at lade tøjet lufte. Jeans skal eksempelvis vaskes så sjældent som muligt og helst på under 30 grader. Dette er blandt andet for, at de ikke falmer i farven. Jo svagere en temperatur, du vælger til dit tøj, desto mere passer du desuden på miljøet.

Share.

About Author

Leave A Reply