Overfladebehandling af bordplader

0

Der er mange myter omkring bordplader i træ, og en af myterne er at træ er svært at benytte som bordplade, da man nemt kan se hakker og skjolder fra vækster. Langt hen ad vejen kan det også være rigtigt nok, men hvis du har tålmodighed og tid, så kan du faktisk selv overfladebehandle din bordplade.

Vi har i samarbejde med MIFApladen.dk spurgt os til råds, hvordan deres træbordplader på deres hjemmeside, kan behandles og hvordan bordpladen kan komme til at se ud med den rette behandling.

MIFApladen.dk er en webshop, som sælger bordplader i træ og træmøbler, og har over 15 års erfaring med træ. Vi har snakket med indehaveren af MIFApladen, og han kommer her med svar på vores spørgsmål omkring træbordplader og eksempler på overfladebehandling.

Bordplader i træ – skal eller skal ikke?

Der er altid fordele og ulemper ved at benytte træ som bordplader. Den største ulempe er nok, at det kræver en del løbende vedligeholdelse, men derimod får du en bordplade, som du kan give det udtryk, du vil. Træ er også et 100% naturligt materiale, og er faktisk bedre hygiejnisk end bordplader af stål, da bakterier har sværere at overleve på overflader af træ.

Det er klart, at vælger du en anden type af bordplader som f.eks. bordplader hvor du kan stille varme ting, eller hvor overfladen er så hærdet, at du kan slå på overfladen med en hammer uden at lave mærker, så skal du ikke vælge en massiv bordplade i træ.

Hvis du arbejder med træ, så får du også mange flere valgmuligheder for at skabe en perfekt bordplade der passer ind i boligindretningen, og som du kan tilpasse som du vil med hjørneafrundinger og kantprofiler. Vælger du f.eks. en laminatbordplade, får du ikke de samme muligheder for kantprofiler og hjørneafrundinger, og kan ikke reparere overfladen for hakker og ridser.

Overfladebehandling med olie eller lak?

MIFApladen anbefaler, at man ikke overfladebehandler sin træbordplade med lak, da det er besværligt at reparere lakken, som kræver en fuldstændig nedslibning af bordpladen. Dog er fordelen med lak, at du ikke løbende skal behandle bordpladen.

Du kan give en bordplade i træ netop det udtryk du ønsker, hvis du vælger at overfladebehandle bordpladen med olie. Alt afhængigt af hvilken træsort og type af olie du vælger, så får du et helt bestemt udtryk frem i bordpladen. Der findes 8 forskellige træsorter, som du kan oliebehandle, og på MIFApladen.dk kan du se hvordan træsorterne ser ud, når de har fået oliebehandling. Du kan besøge MIFApladen her hvor du kan se eksempler på oliebehandling af: ask, birk, bøg, eg, fyr, kirsebær, mahogni og valnød.

Reparation af bordpladen? Er det nemt?

Ja, det er nemt og hurtigt at reparere en bordplade i træ. Modsat andre typer af bordplader som f.eks. laminat, beton og sten så er uheldet sket, hvis du laver et hak i bordpladen. Med en træbordplade vil du altid kunne reparere. Laver du f.eks. et hak i bordpladen, vil du kunne ligge vand i hakken, hvorefter træet rejser sig igen.  Har du f.eks. en bordplade i sten eller andre materialer, hvor du spilder vand på papir der farver overfladen, så kan du ikke få bordpladen helt rent igen. Med træ vil du altid kunne slibe bordpladen ned og overfladebehandle bordpladen med olie.

Share.

About Author

Leave A Reply