Der hersker ofte forvirring om, hvad forskellen er mellem at få afhøvlet sit gulv i forhold til at få det afslebet. Måske har du selv oplevet andre tale om, at de skulle have deres plankegulv afhøvlet for at få det pænt igen efter mange års brug? Ofte vil der dog være tale om en afslibning, som er en noget lettere og knap så gennemgribende proces, som en afhøvling. Her kommer vi ind på, hvad forskellen er på en afhøvling og en afslibning og, hvornår du skal vælge den ene fremfor den anden.
De populære plankegulve
I firserne blev det sammen med de afsyrede møbler og døre meget populært at have et plankegulv. Fra at være noget som hippierne i halvfjerdserne satte pris på, blev det pludselig et ønske fra en stor del af befolkningen, at fjerne væg-til-væg tæpperne og blotlægge de gamle gulve. Mange af de gamle plankegulve havde, inden væg-til-væg tæpperne kom til, været ferniserede. Det vil sige, at de var mørke og i udgangspunktet blanke. Det var slet ikke det look, der var in. Det var de naturfarvede planker, man gik efter i firserne. Derfor måtte fernissen af.
Afhøvlede gulve
For at få fernissen væk måtte gulvet afhøvles. Det betyder, at man benytter en maskine, der har monteret skarpe knive underneden. Når maskinen køres hen over gulvet, høvler knivene de øverste 2-4 millimeter af gulvbrædderne og får dermed fernislaget væk. Det er altså en proces, hvor man fjerner temmelig meget af gulvplanken og samtidigt kan jævne ujævne gulvbrædder og fjerne dybe ridser og hakker. I firserne, da gulvplankerne for alvor begyndte at blive populære, var det ofte en afhøvling, der måtte gribes til for at få et pænt gulv.
Forvirringen opstår
Ordet afhøvling blev dermed koblet til det at få ordnet et trægulv. Hvis nogle flytter ind i en bolig, hvor trægulvet ikke var så pænt bliver det stadig hurtigt til, at gulvet skal afhøvles for at gøre det pænt igen. Ofte nu til dags er en afhøvling en unødvendig behandling, fordi gulvet, der skal ordnes, i forvejen har været afhøvlet – eller en umulig behandling – fordi gulvet er et lamelgulv, som ikke kan klare en afhøvling på grund af, at gulvets slidlag ofte kun er 3-4 millimeter. I de tilfælde – hvor det tidligere afhøvlede plankegulv er blevet trist at se på eller, hvor man har en bolig med lamelgulve, som er blevet triste at se på, er det en afslibning, der skal til.
Afslebne gulve
Hvis et gulv er jævnt uden store skader, men bare er blevet lidt ridset og plettet efter års brug, er en afslibning altså nok. Når et gulv slibes benyttes en maskine, der har monteret slibepapir underneden. Det er en proces, der fjerner ca. 1 millimeter af bræddernes overflade. Det betyder, at langt de fleste gulve kan klare behandlingen.
Hvad skal du vælge?
Hvis du har et gulv, du gerne vil have pænt, skal du altså vurdere gulvets stand, før du griber til enten en afhøvling eller en afslibning. Er det et gulv, der har været dækket af et væg-til-væg tæppe og er ferniseret, malet, plettet med lim eller spartelmasse eller meget ujævnt skal du vælge en afhøvling. Er det derimod et gulv, der bare er blevet lidt gråt og kedeligt, ridset og plettet er det rigeligt at ty til en afslibning.
Gør-det-selv?
Du kan selv både afhøvle og slibe dit gulv. Det er dog ikke let og særlig afhøvlingen kan gå galt, fordi maskinen på et øjeblik kan forårsage stor skade på gulvet. Du skal tænke dig godt om og undersøge, hvordan maskinen betjenes, hvis du selv vil stå for processen. Alternativt kan du få en professionel gulvmand til at stå for arbejdet og dermed være sikker på et godt resultat.
