Batterier og miljø – her skal du være opmærksom!

0

Batterier er meget nyttige, når du ikke lige har en stikkontakt i nærheden og skal bruge strøm. Men det er ikke uvæsentligt hvilken type batteri, du vælger. I hvert fald ikke hvis du vil tage hensyn til miljøet. Heldigvis er der i dag gode muligheder for at vælge miljørigtige batterier. Sådan har det ikke altid været.

batterier

Reduktion af skadelige stoffer i batterier

Helt frem til omkring 1985 var den negative miljøeffekt fra batterier noget større, i det mange af de alkaliske husholdningsbatterier ind til da indeholdt både cadmium og kviksølv. Disse stoffer udgør et problem for både miljø og folkesundhed. Eksempelvis er cadmium kræftfremkaldende, mens kviksølv kan skade menneskers nervesystem. Hos børn som har optaget kviksølv i fosterstadiet, er der derfor risiko for hæmmet indlæring og udvikling. Derfor er det med god grund, at man siden 1980’erne har arbejdet på miljøtilpasningen af batterier. Det har nemlig ført til, at man i dag kan lave alkaliske husholdningsbatterier, som ikke indeholder hverken kviksølv eller cadmium.

Hvilke batterier er mest miljøvenlige?

En måde at sikre sig et mere miljøvenligt batteriforbrug er ved at bruge genopladelige batterier. Som enkeltindivid kan man let føle sig som en ubetydelig dråbe i havet, men hvis alle brugte genopladelige batterier, ville vi kunne reducere vores batteriforbrug rigtig meget. Der bruges årligt omkring 80 millioner engangsbatterier i Danmark – og dét kræver store ressourcer i form af jern, zink og øvrige råvarer til batterierne. Derfor er det altid en fordel at gå efter genopladelige batterier, når du handler. Hos Batteri-butik.dk forhandles eksempelvis alle typer batterier, og du finder også en decideret kategori med genopladelige batterier inden for en lang række forskellige brands.

Hvor afleverer man sine batterier?

Batterier skal ikke i skraldespanden! Det er de fleste nok klar over, men ikke desto mindre så havner næsten 40% af danskernes batterier netop i skraldespanden ifølge en undersøgelse foretaget af 3.129 danske husstande i 12 forskellige kommuner. Men hvad er årsagen til at så mange danskere tilsyneladende går imod anbefalingerne? For nogens vedkommende handler det formentlig om uvidenhed, mens det for andres vedkommende kan handle om bekvemmelighed. Det er forhåbentlig kun et fåtal, som gør det af ren og skær ligegyldighed over for miljøet. Og selvom det er umiddelbart mere bekvemt lige at smide batteriet i den skraldespand, som står i nærheden, så er det på ingen måde bekvemt for miljøet i det lange løb. Men lad os afmontere uvidenheden en gang for alle: Batterier skal afleveres til genbrug!

Ved at sørge for at dine batterier bliver afleveret og behandlet forsvarligt, så sikrer du at skadelige stoffer ikke ender i naturen – herunder grundvandet – samtidig med at du bidrager til genanvendelsen af de råstoffer, som findes i batterierne. Og det behøver jo faktisk slet ikke at være så omstændeligt. Du kan blot have en beholder derhjemme, hvor du løbende kommer dine brugte batterier i. Når den er fuld, kan du tage den med på genbrugsstationen, en dag hvor du alligevel skal derop eller kører vejen forbi. Den tid det koster ekstra for dig er marginal, i forhold til den forskel du gør for miljøet. Når man vil gøre en forskel i verden, må man starte med sig selv.

Share.

About Author

Leave A Reply