Den nye generation af pilleovne

0

Der sker store udviklinger indenfor udviklingen af pille- og brændeovne i øjeblikket. Ikke alene er markedet vokset eksplosivt, det er også blevet lettere at have et pilleovn i hjemmet og få det fulde udbytte af den miljøvenlige form for opvarmning.

Herunder kan du læse om de forskellige fordele, der er ved at have en pilleovn i hjemmet og, hvorfor de er blevet så populære.

Pilleovnens varme

Som udgangspunkt kan du både vælge at bruge pilleovnen som hovedvarmekilde og som supplerende varme i stuen. Der er rigtig god varme i en ovn af denne slags og med de nye designs kan du styre ovnen via din telefon, så den kun varmer, når du vil have det og selv slukker, når den ønskede temperatur er opnået.

Du kan have ovnen slukket hele dagen, når huset er tomt, men tænde den, mens du lyner jakken og pakker tasken på arbejdet, så der er varmt og hyggeligt, når du træder ind ad døren.

En pilleovn er på alle måder en rigtig god investering for dig, der sætter pris på hyggen i ligeså høj grad som varmen.

Ønsker du at bruge pilleovnene til at opvarme flere rum kan det gøres ved hjælp af et rørsystem, der sørger for at fordele varmen fra det rum ovnen står i til de rum rørene er forbundet til.

Pilleovnen som element i indretningen

Med den nye form for pilleovne, er der ikke længere udelukkende tale om et nytteapparat, der skal sørge for, at du ikke fryser om vinteren.  Det er nemlig ikke kun ovnens funktion, der er blevet optimeret, det er også designet, der er blevet strammet gevaldigt op på.

Den nyeste trend er, at ovnene bevæger sig tættere på brændeovnen af udseende, med kig til de smukke flammer og et design, der bliver en del af indretningen, samtidig med, at den er langt mere sparsom i forhold til CO2.

Udover det mere strømlinede design, er der også stor udvikling indenfor den lyd, der vil komme fra blæseren og den automatik, der fodre ovnen med piller.

Pilleovnen og miljøet

Der er ikke kun gevinster for dig og din pengepung at hente ved at skifte til en pilleovn, det er også en stor fordel for miljøet, idet pilleovnen er CO2 neutral grundet det brændstof den bruger.

I stedet for at bruge fossilt brændstof som olie, bruger pilleovnen træpiller, der er neutrale i forhold til udledning af CO2.

At forbrændingen af træpiller er CO2 neutral, betyder kort fortalt, at det ikke af giver mere CO2 at brænde træpillerne end det ville have gjort, hvis pillerne nedbrydes på naturlig vis. Det betyder også at en pilleovn vil være langt mere miljørigtig end en almindelig brændeovn – også selv om brændeovnen er svanemærket.

Ved at vælge en pilleovn kan du altså få et stykke funktionelt interiør, der er bedre for miljøet end både oliefyr og brændeovn.

Vælg en ovn, der passer til dine omgivelser og sørg gerne for, at der er god ventilation, så der er luft til ilden, når ovnen brænder, så slipper du for at ovnen suger luften ud af rummene.

Share.

About Author

Leave A Reply