Helt konkret drejer geotermisk energi sig om at udvinde energi fra Jordens indre. Du kan ikke tage et tilfældigt sted på Jorden og få succes med geotermisk energi. Denne energiform udvindes bedst på steder, hvor der er let adgang til varmejordlag herunder områder med stor geotermisk aktivitet. Eksempler på sådanne steder er gejsere og varme kilder på for eksempel Island.
Den geotermiske energi ses typisk i form af varmt saltvand i undergrunden. Det er dette varme saltvand, der kan bruges til udnyttelse af energi til brug over jordoverfladen.
Benytter vi geotermisk energi i Danmark?
Ja, det gør vi faktisk. I Danmark benytter vi os af denne energiform hele tre steder: Thisted, Amager og Sønderborg. I Danmark strømmer varmen fra Jordens indre ud mod overfladen med en effekt på 0,067 W/m2. Det er nok til, at vi kan udnytte denne varme ved hjælp af geotermiske kraftværker.
Den geotermiske energi bruges i Danmark som fjernvarme til en lang række hjem. Dog er det ikke muligt at bruge energien til elektricitet, da temperaturforholdene i Danmark er en kende for lave til lige netop dette formål.
I fremtiden er det højst sandsynligt, at flere af disse værker vil opstå i takt med, at der kommer mangel på de andre energiressourcer.
Er geotermisk energi det samme som jordvarme?
Når du læser denne artikel er det fristende at tro, at jordvarme er det samme som geotermisk energi og omvendt, men sådan hænger verden ikke helt sammen.
Geotermisk energi udnytter varmen fra Jordens indre og ikke fra solen. Med jordvarme er det lige omvendt. Jordvarmerørene er placeret så ”højt” oppe i jordoverfladen, at der her er tale om varme fra solen som er lagret i jorden.
Det vil sige, at der altså er en betydelig forskel på de to energikilder, hvad angår HVOR de får deres varme fra.
Mulighederne for geotermisk energi undersøges konstant
Da denne energikilde har et enormt potentiale, bliver der selvfølgelig brugt en masse tid og ressourcer på at effektivisere de nuværende kraftværker samt finde områder, hvor nye kraftværker kan opstå.
Derfor er det ikke unormalt, at du jævnligt hører om professionelle fagfolk, der er på udkig efter varmekilder i dit område. Hvis du går meget op i energi og vedvarende energi har du med garanti stødt på disse fagfolk, der foretager prøver, tester, noterer osv.
Dog kan der godt gå uhyre lang tid i mellem de forskellige kraftværker opføres. Det kræver nemlig et væld af forskellige tilladelser, når der skal bygges et nyt kraftværk med henblik på at udnytte geotermisk energi. Udover tilladelser er der også en masse forberedelser herunder kortlægning af undergrunden, energimåling osv. Fjernvarmeforsyning er en langsommelig proces, men når først der er styr på alt det praktiske og administrative, er der rigtig mange fordele at hente – især for Jordens klima.
Yderligere information
Hvis du gerne vil blive klogere på geotermisk energi, findes der et væld af ressourcer på det store internet. Dog kan det godt være svært at finde frem til de ekstra gode sider om emnet. Derfor har vi sparet dig for besværet og fundet følgende side om geotermisk energi:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/anvendelse-undergrunden/geotermi