Tid til tagudskiftning

0

For mange boligejere er et nyt tag et af de områder, der har størst potentiale til at forbedre husets udseende og hæve videresalgsværdien.

Samtidig har du som boligejer mulighed for at omtænke dit lysindfald, pladsen og husets udseende helt generelt, hvis du vælger en ny farve til taget eller nye materialer.

Nye muligheder

Hvilke nye muligheder giver et nyt tag? Du skal overveje, om du vil bruge samme lejlighed til måske at omdanne et tag- eller loftrum til et beboeligt område, som giver hjemmet flere kvadratmeter. Hvis dette er en overvejelse, du går med, er det oplagt at gøre det, når du skal skifte taget, da du dermed kan slå to fluer med et smæk og spare mange penge i forhold til to indgreb på huset.

Når du skifter tag, skal du naturligvis også bruge lejligheden til at sikre, du har tilstrækkelig med isolering på loftet. Ny isolering er et af de områder, der pynter mest i husets energirapport, som bliver vigtigere og vigtigere, når du vil sælge din bolig. Sørg for at kontrollere, hvor meget isolering, du har, og få lagt et ekstra lag, hvis du ikke har nok. Er du i tvivl om, hvorvidt du har nok eller ej, så kontakt en fagmand, der kan se isoleringen an og give et tilbud på efterisolering. Mange fagfolk tilbyder uforpligtende tilbud, hvorved du intet har at tabe.

Hvilken tagbeklædning skal du vælge?

Et af de helt store spørgsmål, når du får lagt et nyt tag, er naturligvis, hvilket materiale du skal vælge.

Spørgsmålet kan være svært at besvare, da det omfatter personlige præferencer som arkitektonisk stil m.m., men da du også er nødt til at tage højde for budgettet til tagudskiftningen, vil du oftest være interesseret i et tag, der holder så længe som muligt, er pænt og er økonomisk attraktivt. Eternit og tegl er traditionelt set to populære valg, der er rimelige i pris, holder længe og passer til vores danske byggestil.

Husk dog at der ikke findes noget facit, og at du selv eller i samråd med en arkitekt kan finde den tagtype, der passer dig.

Share.

About Author

Leave A Reply