Derfor skal du passe på dine tænder

0

Alle ved, det er dyrt at gå til tandlægen. Sådan lyder den gamle fordom i hvert fald, også selvom de fleste vil kunne nøjes med 2 besøg årligt, hvilket omregnet vil svare sig til cirka 50 kroner pr. måned for at få efterset og plejet sine tænder, hvis man spørger vores tandlæge i Taastrup. Det beløb kan de fleste betale sig fra – og det er trods alt sjovere at forebygge billigt, end at skulle betale en dyr tandlægeregning pga. misvedligeholdelse.

Sådan kan du holde tænderne sunde

For det første skal det jo nævnes, at alle har en forskellig situation i forhold til, hvor sundt deres tandsæt er. Tandlægerne inddeler deres patienter i en rød, gul eller grøn gruppe, hvor den grønne gruppe har fine og sunde tænder, den gule har en aktiv mundsygdom, der dog kan reduceres eller fjernes ved at følge tandlægens råd og være påpasselig. Den røde grupper er derimod ramt af en mundsygdom, som minimum kræver 6 årlige indkaldelser, og som muligvis skal behandles med operationer og medicin.

Er du i den grønne eller gule gruppe og har almindeligt sunde tænder, vil disse gode vaner hjælpe dig med at holde munden sund – muligvis forbedre dens nuværende tilstand.

Spis ordentligt

Din kost spiller en betydelig rolle for dine tænder. Indtager du store mængder af sukker fra slik, sodavand og andre søde sager, risikerer du at give bakterierne i munden mulighed for at efterlade skadelige affaldsstoffer, som kan nedbryde tænder og tandkød. Det skyldes, at der både er sunde og uhensigtsmæssige bakterier i munden, hvor sidstnævnte altså lever af netop sukker.

Brug de bløde børstehoveder

Mange sætter fejlagtigt lighedstegn mellem en hård tandbørste og dens evne til at ”gøre rent”. Men faktisk har det vist sig, at blødere børstehoveder fjerner skidt og snavs bedre. Dertil er der – særligt for mænd – en risiko for, at den hårde børste sammen med et for hårdt tryk mod særligt tandkødet, er med til at slide det bort. Hertil kan en elektrisk tandbørste med blødt børstehoved og trykcensor være en god løsning, da vi jo som bekendt ikke kan gendanne vores tandkød.

Brug tandtråd!

Du har sikkert hørt tandlægen sige det mange gange. Og der er noget om snakken! Tandtråd hjælper dig med at komme ind, hvor tandbørsten ikke kan komme frem. Det betyder, du får fjernet plak mellem tænderne, så det ikke sidder og udvikler sig. Kan du ikke finde ud af at bruge tandtråd, så lad det ikke være en undskyldning. Køb et skaft, som du kan montere tråden på og rens så efter.

Share.

About Author

Comments are closed.