Er det værd at låne penge til energirenovering i boligen?

0

Du kan spare mange penge på dit årlige forbrug, hvis du energirenoverer din bolig. Det kan du gøre på flere måder, men isolering er én af de mest effektive løsninger. Derfor er der også mange danske boligejere, der gerne investerer i isolering af deres bolig – også selvom de ikke har pengene stående på kontoen.

Mange vælger nemlig at låne penge til et sådant formål. Er det også noget, du har gjort dig tanker om, så er mulighederne mange. Du kan ikke blot låne penge i banken eller i egen friværdi, men også hos en lang række udbydere på nettet. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt det kan betale sig at låne penge til dette formål?

Hvornår kan det betale sig at låne til energirenovering?

Det er ikke i alle tilfælde, at det kan betale sig at optage et lån til energirenovering. Det er dog svært at give et svar på, hvornår det kan betale sig. Der er flere aspekter, der har relevans i denne sammenhæng, men den givne energirenovering samt udgifterne til lånet er naturligvis de mest afgørende ift., om det kan betale sig.

Det bør selvfølgelig nævnes, at de fleste energirenoveringer kan tjene sig selv hjem på sigt – nogle er dog hurtigere til det end andre. F.eks. er hulmursisolering ét af de tiltag, der hurtigst kan tjene sig selv hjem. Hvis du skal låne penge til dette, vil det selvfølgelig forlænge tidsperioden en kende, men det er fortsat det værd.

Derfor er det vigtigt, det er noget, du regner på, inden du kaster dig ud i det. Du vil kunne spare penge på stort set enhver energirenovering, men det er dog ikke dem alle, der kan tjene sig selv hjem indenfor en overskuelig tidsperiode. Det er dog op til dig selv at vurdere, hvad du mener, der er værd at investere i.

Hold dine låneomkostninger i bund

Når du skal låne penge til en energirenovering, så er det med henblik på, at det skal blive en god investering. Derfor er det også vigtigt, du har fokus på at holde din omkostninger i bund. Det er dog lettere sagt end gjort, da det ikke er alle lån, der er lige gode. Derfor er du nødt til at lave grundig research forud for valg af dit lån.

Det er dog ikke alle, der har lige nemt ved at holde låneomkostningerne i bund. Hvis du står i RKI, så er det ikke nemt at finde et billigt lån. Tværtimod, så er dine muligheder faktisk meget begrænsede – og specielt hvis der er tale om et større beløb. Dertil er det sjældent muligt at låne stor beløb ifølge denne kilde.

I denne forbindelse bør det nævnes, at du godt kan låne penge, hvis du står i RKI, men skal du låne penge til en større renovering, kan det godt blive problematisk. Det er sjældent, det er muligt at låne store beløb, da det ganske enkelt er for stor en risiko at løbe for långiver, da du i forvejen står registreret som dårlig betaler.

Share.

About Author