Hvad de fleste ikke ved om elcykler

0

Det er ingen overdrivelse, at udvalget af elcykler er vokset markant indenfor de senere år. Cyklerne bliver både lettere og bedre-

 

Det er kommet bag på de fleste, at udviklingen af elcykler er sket så hurtigt. Det der startede som en ordinær cykel, er nu blevet til en fuldt integreret løsning, hvor både batteri og motor er tænkt ind i designet.

Europa går forrest

Kombinationen af god rækkevidde og motion, gør elcyklen til et særdeles attraktivt alternativ til bilen. Kigger man på salget i Danmark er det kraftigt stigende, men kan på ingen måde måle sig med udviklingen i lande som Tyskland og Holland. Typisk var det den ældre generation som købte elcykler, men med tiden har den yngre generation også fået øjnene op for elcyklens fordele.

 

Mange producenter fremviser forbedrede designløsninger, især hvad angår motor og batteri. Mens den etablerede cykelbranche har “hængt i bremsen”, så kommer der flere bud fra bilbranchen, som er med til at tegne retningen et godt stykke ind i fremtiden.

 

Elcyklen bliver lettere

Almindelige cykler vil stadig være lettere end elcykler, grundet motoren og batteri. Man kan som udgangspunkt lægge 5-10 kg til i vægten. Elcyklerne er dog blevet lettere i de senere år. Flere modeller har også fået en “walk assist” funktion, som hjælper med at trække cyklen. Skal man trække en 25 kg tung cykel op ad en bakke, så er det en funktion man hurtigt vil sætte pris på.

 

På batterisiden ses også fremskridt. Batterierne bliver både lettere og bedre, så både får lettere ved at træde cyklen og samtidig længere rækkevidde.

Derfor skal du vælge en elcykel

 

  • Du har altid medvind på cykelstien.
  • Du klarer nemt selv stejle bakker.
  • Dine kræfter rækker til længere ture.
  • Din gennemsnitsfart bliver højere.
  • Elcyklen er et billigere og mere miljøvenligt alternativ til bilen.
  • Meget velegnet til ældre.
  • Cyklen giver motion.

 

Share.

About Author

Comments are closed.